Indlæser begivenheder

« Alle begivenheder

FRØPOPUP på Rarbarbergaarden

april 7 @ 10:00 - 14:00

| Gratis

Velkommen til frøpopup på Rarbarbergaarden

Igen i år lukker vi døren op til årets frø-bytte event her på Rabarbergaarden. Frø pop-up’en er åben for alle og det er ganske gratis at være med.

Kom med dine egne frø og byt dig til nogle nye. Der vil også være et frø-starter bord, med frie-frø til alle jer der gerne vil starte op med haven.
Igen i år vil der være gode ‘talks’, hvor dygtige frø & have mennesker deler ud af deres tips & tricks om frø & have.

Der vil være ‘talks’ om de gamle sorter og næsten glemte frø.
Der vil være info om hvordan du allerbedst samler og opbevarer dine frø.
Der vil være demonstration af plantedeling og hvordan laver du den bedste så & prikle jord uden at købe dig helt fattig.
Der vil være salg af havebøger & godt grej.
Bageri og butik vil være åbne med kaffe, kage, brød, suppe & en glad gris sandwich fra grillen.

Sæt kryds i kalenderen og meld dig til eventen så får du automatisk nyheder ind når vi fylder mere i programmet.

Hvorfor frø bytte pop-up?
Skal vi sikre diversiteten i vores kultiverede planter, er det vigtigt at vi holder så mange forskellige sorter i live. Det gør vi allerbedst ved allesammen at samle frø fra vores haver og bytte de gode og sunde frø med hinanden. Så kan vi få dem spredt og mangfoldiggjort.
En frø pop-up er også det allerbedste sted for alle os der syntes at frø og planter er noget af det mest fantastiske.
Men en frø pop-up er også det allerbedste sted for dig der aldrig har haft have, eller er usikker på hele fænomenet, men som har lyst og mod på at prøve det af. For der er en masse søde frø og plante nørder som vil elske at hjælpe dig på vej.

Hvem står bag?
FRØ POPUP er båret frem af Landsforeningen Praktisk Økologi og Foreningen Frøsamlerne. Sammen vil foreningerne bevare og fremme Danmarks truede spiselige mangfoldighed, sorter af grøntsager som er vores alles plantearv. Til gavn for miljø og de kommende generationers fødevaremæssige muligheder er foreningerne stærkt fokuseret på at indsamle, dyrke og dele frø og planter, som ellers vil gå tabt.

FRØ POPUP kampagnens langsigtede formål er at få så mange som muligt involveret i at dyrke spiselige afgrøder af sjældne sorter og at skabe debat om frøpolitik. Gennem frøbytte, foredrag og praktiske workshops håber vi at møde og inspirere så mange som muligt til dyrkning af gamle glemte køkkenhaveurter, at opdage nye spiselige afgrøder og at gøre vores fælles dagsorden mere synlig:

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedintumblrmailFacebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedintumblrmail

Sted

Rabarbergården
Holløse Gade 21, Vejby, 3210 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
http://www.rabarbergaarden.dk/