FRØ POPUP 2018

banner_fb_froepopup18_01

Så er vi i gang med et nyt år, og med nye Frø Popups!
For fjerde år i træk bliver der i løbet af vinteren og foråret byttet frø i det ganske land på frøbyttemarkederne – sikkert også i en by nær dig. Hvis ikke, kan du selv arrangere en. Se hvordan HER

Frø er den rene haveglæde og det at dele af naturens overskud bringer os håb og glæde – det er en fest at dele og det gør vi med hinanden på dette års mange Frø Popups rundt omkring i landet.

Alle kan være med og alle kan arrangere en Frø Popup. Om I står ved Brugsen en lørdag formiddag eller hjemme i stuerne, frøbytte kan foregå alle steder. Om I er frivillige havenetværk, energiske borgere, biblioteker, kirker, frøsamlere, praktiske økologer, medborgerhuse, skoler, havenørder og urbane farmere – skriv til os på signevoltelen@praktiskoekologi.dk, så hjælper vi jer på vej.

Hvorfor bytte frø?
Hvorfor ikke? For nogle år siden var lovgivningen sådan indrettet at det faktisk var forbudt selv for private at bytte frø, men det fik foreningen Frøsamlerne i samarbejde med foreningen Praktisk Økologi sat fokus på i løbet af 2015, blandt andet ved at at arrangere Frø Popup og skabe debat i medierne. Det lykkedes at få loven ændret, så det i dag er lovligt at bytte frø fra vores egne haver. Og det skal vi da benytte os af, for der findes virkelig meget sjovt, lækkert og mærkeligt rundt om i landets haver. Den spiselige mangfoldighed er stor, og fra en Frø Popup kan du få frø med hjem af grønt som ikke er til at få i butikkerne. Selv om du kun har en vindueskarm eller en lille altan, kan du dyrke både salater og grøntsager.
Vi bytter frø, deler haveglæde og -viden, drikker en kop kaffe sammen og inspirerer hinanden til at dyrke det væld af spændende sorter som findes i vores haver.

Følg med i kalenderen her på siden, den opdateres løbede når nye arrangementer dukker op. Vi er også på facebook:

https://www.facebook.com/friefroe/

Vi du lave en POPUP selv?
Det er ikke svært at lave en FRØ POPUP selv – det kræver et sted, et bord og nogle frø.
Du kan finde inspiration, guide og viden her på siden, og du kan få hjælp af os ved at skrive til signevoltelen@praktiskoekologi.dk. Skriv også for at fortælle at du arrangerer, så vi kan få det på kalenderen her på siden.

 

Frø Popup er et initiativ af frivillige i Praktisk Økologi og Frøsamlerne

Vi glæder os til at se jer allesammen til årets POPUPs:-)

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedintumblrmailFacebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedintumblrmail